Roskildes nye vartegn
Kant Arkitekter har udført projekt til om- og nybygning af kornsiloen i Roskilde. Det 38 meter høje silotårn har i mange år stået som en ruin i sydbyen, men bliver nu omdannet til et 13 etagers ungdomsbolighøjhus, der kommer til at fremstå som Roskildes nye markante vartegn.
Rationelle boliger med unik udsigt
Med den nye ombygning indrettes der 160 selvstændige ungdomsboliger, hvoraf boligerne på de øverste etager har en unik udsigt over Roskilde by og med kig til Roskilde Domkirke. 9 af boligerne bliver etableret som handicapboliger med niveaufri adgang fra terræn og ejendommens elevator.
Der har i projektet været fokus på at skabe rum for et levende og socialt ungdomsmiljø. Derfor er der indrettet i alt 245 m2 fællesarealer, der indbyder til fælles spisning, fester og andre aktiviteter for husets unge beboere. Derudover etableres der gode fællesfaciliteter som pulterrum, cykelkælder samt vaskeri med direkte adgang til udarealerne.
Privat støttede ungdomsboliger
Det er på rekordtid lykkedes for Kant Arkitekter at opnå støtte efter reglerne om privat støttede ungdomsboliger. Byggeriet har fået tildelt tilsagn om 57 mio. kr. i støtte, og med støtten er det muligt at udleje ungdomsboligerne til de kvadratmeterpriser, der accepteres af det centrale
indstillingsudvalg for ungdomsboliger.














