KANT Arkitekter

Minimalisme i byfornyelsen



 

Baggrunden for udviklingsprojektet 'Minimalisme i Byfornyelsen' var ønsket om at udvikle enklere og mere fleksible løsninger end dem, der var blevet traditionen i den bevarende byfornyelse.

Det aktuelle udgangspunkt og baggrunden for at projektet blev kaldt “minimalisme i byfornyelsen” var By- og Boligministeriets og Kulturministeriets arkitekturpolitiske idèkatalog fra oktober 1998, hvor der blev efterlyst udviklingsprojekter for eksisterende bebyggelser, som "tager udgangspunkt i et minimalistisk design af boligernes indretning for at nå frem til en bedre
og tidssvarende udnyttelse"

Et andet tema i idèkataloget var arkitekturudvikling i et "dogmekoncept" som siden blev omsat
i ”Charter 99 - Arkitekturens grundrum”

Med udgangspunkt i disse to temaer var idèen at:
• udvikle og afprøve nye og enkle løsninger i byfornyelsen - både i boligindretning og -design
og i den måde, bygningen i øvrigt behandles på.
• belyse opgaven fra forskellige vinkler og dermed give et bredere spektrum af løsningsmuligheder og et grundlag for en idépræget men udogmatisk nytænkning.


AB Jagtvej 177 / Samsøgade 1 – 11 er fornyet på en ny og ”minimalistisk” måde.