KANT Arkitekter

Panum

 

Kant Arkitekter blev sammen med Dominique Perrault Architecture, Sweco og MASU Planning prækvalificeret til at deltage i projektkonkur-rencen om udbygning af Panum-komplekset.
Forslagets hovedformål er gennem en udvidelse af det eksisterende Panum, at skabe rammer for sundhedsvidenskab i verdensklasse og samtidig give plads til et nyt urbant byrum.


”Laboratorie-kuber”
I forslaget skabes en ny laboratoriebygning – Panums nye landmark. Den nye laboratoriebygnings figurative struktur består af to ens kuber der er stablet og drejet 45° om midteraksen. Bygningens let genkendelige minimalistiske og ikoniske form adskiller sig fra Københavns nuværende tårne og høje bygninger, Panumtårnet bliver derfor ikke kun et symbol for Panum, men også et markant vartegn for København.


Et over- og underjordisk samlingspunkt
Afstanden fra den nye laboratoriebygning til det eksisterende Panum efterlader et stort areal, her etableres en grøn park som skal forene de to byggerier men samtidig også fungere som en ny offentlig park, der samler områdets beboere, besøgende og de studerende.
Under den nye park skabes en direkte forbindelse mellem byggerierne - parken fungerer også som et tag, hvorunder de mange fælles funktioner placeres f.eks.: café, kantine, auditorier, en fælles indgang med foyer, konferencelokaler m.m. Dette skal fungere som et dynamisk galleri, der strækker sig i hele kompleksets længde samt skaber overblik og fordeler al trafik fra hovedindgangen til alle Panums afsnit. Galleriet bruges af alle mennesker på Panum og er i kraft af sin centrale placering og rumlige foranderlighed med højt til loftet, et sted hvor man kan få overblikket, mødes, holde pause, studere eller holde fest. Galleriet bliver Panums lyse torv og indre gågade.


Bæredygtighed
Som en del af forslaget er der også udviklet en strategi for bæredygtighed på Panum. Strategien omfavner en stor serie af emner: energi, transport, socialliv, landskab, vand og materialer.

 
 
 

Projektdata

Projekt

Inviteret arkitektkonkur-rence om udbygning af Panum-komplekset

 

Beliggenhed

Panum, København

 

Bygherre

Universitets- og Bygningsstyrelsen

 

Arkitekt

Kant Arkitekter og Dominique Perrault Architecture

 

Ingeniør

Sweco

 

Landskab

MASU Planning

 

Byggesum

824 mio.

 

Areal

38.381 m2

 

År

2010