KANT Arkitekter

Langelinieskolen

 

Langelinieskolen er en del af genopretningsplanen for 3 skoler i København: Langelinieskolen, Sundbyøster Skole og Enghave Plads Skole, som Kant Arkitekter i rollen som totalrådgiver vandt opgaven om at gennemrenovere og modernisere. Genopretningen af Langelinieskolen blev udført i samarbejde med Alectia og Enemærke & Petersen.

Langelinieskolens genopretning skal sikre, at skolen fremstår med et indbydende læringsmiljø, der lever op til nutidens standarder både for elever og lærere. I projektet har det også været vigtigt at sørge for, at den fremtidige drift og vedligeholdelse kan håndteres indenfor normale rammer.

Brugerinddragelse
Et fokusområde i projektet har været brugerinddragelse. Brugerinddragelse har været en del af alle genopretningsprojektets faser – lige fra skitsefase til afleveringsforretning. Allerede inden byggeriet blev iværksat blev der afholdt en workshop, hvor alle relevante parter havde mulighed for at fremlægge deres bemærkninger til det udarbejdede projekt.

Indvendig renovering
Byggeriet på Langelinieskolen omfattede både renovering og ombygning på skolens inde- og udearealer. Indvendig på skolen blev gangarealer, klasselokaler og el- og vvs-installationer renoveret, lærerværelset og omklædningsrum blev ombygget, og der blev bygget nyt natur/teknik-, sløjd- og fysiklokale samt et handicaptoilet. Udvendig blev der både bygget en ny trappe med handicaplift og en ny elevator i stål og glas. Udover en generel facadegennemgang blev der foretaget en total tagrenovering på 2 bygninger, ommuring af skorstene, udskiftning af vinduer og døre. Der blev anlagt ny asfaltbelægning samt renoveret kloaker.

 
 
 

Projektdata

Projekt

Totalrenovering og modernisering

 
Beliggenhed

København


Bygherre

Københavns Ejendomme, Københavns Kommune


Arkitekt

Kant Arkitekter


Ingeniør

ALECTIA


Byggesum

26 mio.


År

2008 - 2010