Kant Arkitekter har fået opgaven som bygherrerådgiver i forbindelse med sammenlægningen af Vridsløselille Skole og Hyldeagerskolen i Albertslund Kommune. Projektet består i ombygning og opgradering af de eksisterende lokaler på Vridsløselille Skole, der under det nye navn: Herstedlund Skole, fremover skal huse alle eleverne fra de to tidligere skoler.
Herstedlund Skole skal have kapacitet til 3-4 spor, og skolen opdeles samtidigt i 3 afdelinger for at opnå en klar og tydelig organisation. De 3 afdelinger består af: et indskolingsafsnit med
inte-greret SFO, mellemtrin og udskoling. Faglokalerne ny-organiseres, så bl.a. naturfag og praktisk-æstetiske fag placeres samlet. I den forbindelse etableres et stort nyt område for Sløjd, Billed-kunst og Håndarbejde, hvor rummene er fleksible og kan udnyttes til forskellige undervis-ningsformer. Der bliver samtidigt også mulighed for udearbejdspladser.
Byggearbejdet er opdelt i to faser. Fase 1 består af flytning af administrative- og personale-områder samt mindre ombygninger. Fase 2 er sendt i udbud og omfatter den store ombygning og opgradering af skolen, således at den lever op til de nye kapacitetskrav.






