KANT Arkitekter

Grøtte barneskole i Norge

 

Orkdal Kommune, der er en norsk kommune 42 syd for Trondheim, ønsker at udvikle den største grundskole i kommunen – Grøtte Skole - og bygge ny barneskole samt renovere og modernisere den eksisterende skole.

Kant Arkitekter blev sammen med Kragh & Berglund landskabsarkitekter i slutningen af 2008 prækvalificeret til at deltage i arkitektkonkurrencen om den nye barneskole, der er beliggende på Grøtte-plateuaet.

Hovedgrebet i vores forslag til Grøtte skole er at skabe en rejse igennem landskabet – som en parallel til lærings- og dannelsesrejsen fra barn over ungdommen til voksen. En horisontal rejse der starter på toppen i børnehaven, springer ned på plateauet omkring den nye barneskole, videre til plateauet omkring ungdomsskolen og slutter nede i byen.


En landskabelig trappe
I valget af placeringen af skolen har vi i høj grad ladet os inspirere af det omkringliggende landskab, og naturens former anvendes som gennemgående tema. Landskabet er på denne del af grunden karakteriseret ved en række fladers sammenstød og variationen i landskabets niveauer. Disse landskabelige former trækkes med ind i bygningen og får funktion som en indre landskabelig trappe. Barneskolen opføres som en sluttet kompakt bygning med ét tag, og bygningen brydes ved at fladerne fra landskabet går igen inde i bygningen og danner terrasser. I overgangen markeres disse brudflader ved indskæringer i tag og facaden.

 
 
 

Projektdata

Projekt

Indbudt arkitektkonkurrence om nybygningen af Grøtte Barneskole i Norge

 

Beliggenhed
Orkdal Kommune, Norge

 

Bygherre
Orkdal Kommune

 

Arkitekt

Kant Arkitekter A/S

 

Landskabsarkitekt
Kragh & Berglund A/S

Areal

2.500 m2

 

År

2009