Kant Arkitekter har deltaget i den åbne arkitektkonkurrence om udbyg-ning af Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Projektet inde-bar etablering af en ny multisal samt nye klasselokaler, som skulle imødekomme den pladsmangel gymnasiet stod overfor.
Konkurrenceforslaget tager udgangspunkt i at skabe nye moderne og fleksible rammer for gymnasiets elever og undervisere. Rammerne skal åbne for nye muligheder inden for læring, aktiviteter og socialt sam-vær, men de skal samtidigt også respektere de eksisterende historiske bygninger.
Bæredygtig multisal
Den nye tilbygning integreres gennem et enkelt arkitektonisk greb til de eksisterende bygninger. Idéen med multisalen er at binde de to eksiste-rende gymnastiksale sammen med en let transparent glasbygning. Multisalen er lys og luftig, og vil i de mørke timer funkle som en lysende krystal i gymnasiets samlede bygningsanlæg. Bæredygtige aspekter har været tænkt ind fra begyndelsen, bl.a. med fokus på at reducere multisalens varmetab til omgivelserne. Derudover minimerer den naturlige belysning fra det store glastag, behovet for kunstig belysning i dagtimerne, hvortil der ellers etableres solceller som energikilde.
Klasselokaler med gode lysforhold
Udgangspunktet for etableringen af de nye klasselokaler, i gymnasiets eksisterende samlingssal, har været at tage hensyn til kvaliteten i de gamle bygninger. Derfor foretages der kun ganske få indgreb i byg-ningens ydre skal, hvorimod der optimeres indvendigt. Den gamle sam-lingssal tilføjes et nyt etagedæk, hvoraf det bliver muligt at etablere 6 nye klasselokaler – 4 i stueetagen og 2 på første sal. Klasselokalerne er velproportionerede med gode dagslysforhold, som giver optimale forhold for undervisning og fordybelse.
Zoneinddelt udearealer
Hovedidéen i etableringen af udearealerne har været at friholde det centrale gårdrum. Gårdrummet er inddelt i 3 aktivitetszoner: terrassen, plænen og sporten. De forskellige zoner skaber varierede muligheder for rekreation, fysisk udfoldelse og frisk luft og fornyet energi.














