KANT Arkitekter

Enghave Plads Skole

 

Enghave Plads Skole er en del af 3 skoler i København: Enghave Plads Skole, Sundbyøster Skole og Langelinieskolen, hvor der blev konstateret et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb og på den baggrund blev der udarbejdet en genopretningsplan for skolerne. Kant Arkitekter vandt opgaven som totalrådgiver ved genopretningen af skolerne. Projektet på Enghaveplads Skole blev udført i samarbejde med Alectia og Øens Murerfirma, formålet med genopretningen er, at skolen skal fremstå vedligeholdt og indbydende samt leve op til nutidens standarder for elever og lærere.

 

Genopretningsplanen for Enghave Plads Skole omfattede både indven-digt og udvendigt moderniserings- og renovationsarbejde. Indvendigt blev der udført totalrenovering af gangarealer, renovering af klasselokaler, sløjdlokale, idrætsfaciliteter samt renovering af el- og vvs-installationer.

Udvendigt blev der udført tagrenovering på 4 bygninger med naturskifer, ommuring af skorstene, udskiftning af vinduer og døre til nye koblede elementer samt en general facadegennemgang. Kloakkerne blev renoveret og drænplader og nyt omfangsdræn blev etableret. Udvendigt på hovedbygningen blev der etableret en ny trappe med handicaplift fra terræn til stueetagen. I udearealerne blev der anlagt nye belægningssten og asfaltbelægning, der blev også etableret et nyt fiskebassin, ny sandkasse og en ny tagterrasse.

 

Brugerinddragelse

Gennem hele genopretningsforløbet har en vigtig parameter været brugerinddragelse - lige fra skitsefasen til den endelige aflevering. Et af hovedformålene for opgaven har været at finde en enkel løsning, hvor det omfattende byggearbejde kunne realiseres mens skolen er i drift.

 
 
 

Projektdata

Projekt

Totalrenovering og ombyg-ning af Enghave Plads Skole

 

Beliggenhed

Københavns Kommune

 

Bygherre

Københavns Ejendomme, Københavns Kommune

 

Arkitekt

Kant Arkitekter

 

Ingeniør

Alectia A/S

 

Entreprenør

Øens Murerfirma A/S

 

Byggesum

24,5 mio.

 

Areal

5.500 m2

 

År

2008-2010