KANT Arkitekter

Dyvekeskolen

 

Kant Arkitekter er sammen med COWI, Kragh & Berglund Landskabsarkitekter og proces-konsulent Ulla Kjærvang blevet udvalgt til at stå for den gennemgribende ombygning og renovering af Dyvekeskolen i København.


Ombygning med arealudnyttelse
Ombygningen omfatter bl.a. fysisk tilpasning til en 4-spors basisskole for 0. – 6. klassetrin samt med 1 specialklasserække.

 
Ombygningen omfatter desuden en bedre udnyttelse af gangarealer til flere funktioner. I den omfattende ombygning etableres der også et nyt indgangsparti. Indgangspartiet skal være i forbindelse med et nyt, åbent og imødekommende fællesrum, med beliggenhed centralt i skolens anlæg.


Ny skoleprofil

Herudover skal de fysiske rammer tilpasses en ny skoleprofil, Dyvekeskolen som ’Digital Profil-skole’. Skolen skal fremstå som fremtidens skole, en moderne læringsmetropol, med fokus på læring med IT og digitale medier.


Bæredygtige udearealer
Dyvekeskolens unikke placering i et grønt område midt i byen, skal ligeledes udnyttes. Det skal komme eleverne til gode ved undervisning med science/udeskole, hvor mulighed for bevægelse i undervisningen skal styrke elevernes trivsel. Derudover er der fokus på at arbejde med en høj grad af bæredygtighed i udearealerne. Elementer som genanvendelse af solenergi og lokal afled-ning af regnvand(LAR) i form af faskiner og åbne kanaler, som også vil kunne indgå i naturfags-undervisningen.

 
 
 

Projektdata

Projekt

Ombygning og helheds-renovering af Dyvekeskolen til profilskole

Beliggenhed

Amager, København

 

Bygherre

Københavns Ejendomme

 

Arkitekt

Kant Arkitekter

 

Proceskonsulent
Ulla Kjærvang

 

Ingeniør

COWI A/S

 

Byggesum

90 mio.

 

År

2011-2014