KANT Arkitekter

Højstrupparken Plejeboliger

 

Kant Arkitekter har udarbejdet konkurrenceforslag til nybygning af 30 almene plejeboliger, 6 almene aflastningsboliger fordelt i 3 leve-bo-miljøer samt et daghjem for områdets beboere.


Trygge og hjemlige omgivelser
Forslaget tager udgangspunkt i, at alle mennesker har behov for en hjemlig og tryg atmosfære, hvor den enkelte bestemmer over sit eget privatliv. Samtidig er der skabt gode rammer for en aktiv og social hverdag i fællesskab med andre mennesker. Vha. flere typer af overskuelige
rummeligheder i bebyggelsen kan man altid finde plads til den enkeltes individuelle behov.


Oplevelser i nærmiljø
Området opdeles i tre hovedfelter, hovedstien, de indre landskabsrum og boligernes nærmiljø, hvor beboerne kan få forskellige typer oplevelser afhængig af hvilke behov for samvær/privatliv de måtte have.


Hovedstien snor sig rundt om bebyggelsen og indbyder både til ophold og gåture. På ruten er der et væld af forskellige træer, lav beplantning og rig mulighed for at tage et hvil på en bænk ved den lille sø. I det indre landskabsrum er området afgrænset, hvilket bl.a. giver mulighed for at lade demente opholde sig udendørs uden at være under konstant opsyn. Nærmiljøet udgøres af mere intime områder, hvor beboerne enkeltvis eller i små grupper kan dyrke deres egne private sysler.

 
 
 

Projektdata

Projekt

Konkurrenceforslag til nybygning af 36 plejeboliger og tilhørende daghjem ved Højstrupparken


Beliggenhed

Vallensbæk


Bygherre

Vallensbæk Kommune


Arkitekt

Kant Arkitekter


Ingeniør

Alectia


Entreprenør

Carlo Lorentzen


Areal

3.000 m2


År

2007