Bebyggelsen blev i 1987 udført med beklædning i træprofiler på alle overfacader og gavle. Der opstod råd og fugtskader pga. manglende ventilation. Landsbyggefonden har tildelt midler til udbedring.
Kant Arkitekter vandt opgaven ved TYD- udbud i 2006, ved at give det økonomisk mest fordelagtige bud. Bygherre ønskede et honorar på det rigtige niveau og en rådgiver med stor byggeteknisk erfaring fra renovering og styring af byggeproces i brugerstyrede organisationer.
Opgaven giver samtidig mulighed for at vise, at arkitekten, udover øget holdbarhed, gør en forskel ved valg af en ny, vedligeholdelsesfri uorganisk beklædningstype, der anvendt på den rette måde, forskønner bygningerne.





