KANT Arkitekter

 

Konference - Fremtidens skolebyggeri

Sted:   Nyborg Strand

Tid:     14. januar 2009 kl. 9.30-18.00

Konferencen er arrangeret af BAR Undervisning & Forskning og sætter fokus på fremtidens gode skolebyggeri. Kant Arkitekter afholder i løbet af dagen workshop om Fremtidens Læringsmiljø - åbenplanskolens afløser'.

På konferencen kan man hente inspiration til skolebyggeri, hvor de pædagogiske læringsrum og de fysiske rammebetingelser går op i en højere enhed. En fremtidig skole, der giver rammerne for et godt arbejdsmiljø og undervisningsmiljø.

I de kommende år skal der bruges milliarder på at opdatere og modernisere skolerne i Danmark. I de sidste 5-7 år er der blevet bygget en del nye skoler, og der er indhøstet megen ny viden på området. Konferencen har til formål at videregive disse erfaringer og viden til praktisk brug i de skoleprojekter, der fremover igangsættes.

Oplev en formiddag, hvor læringsteoretiker lektor Hans Henrik Knoop udfordrer tænkningen omkring skolebyggeri ud fra tendenser i tiden. Bliv konkret inspireret af erfaringer fra byggeprocessen på Lisbjerg skole, erhvervsskolen Hansenberg og Lilleskolen Odense.

Nyd en frokost med gode muligheder for videndeling og networking. Gå herefter ind til en eftermiddag, hvor du via workshops får lejlighed til at gå i dybden med netop de problemstillinger, som du er optaget af, såsom inddragelse, indeklima, læringsmiljø, akustik osv.

Få inspiration fra kunstens verden. Teaterdirektør Peter Langdal perspektiverer på temaet ”at skabe rum for læring” ud fra sine indsigter fra teaterets verden.



Kant Arkitekter afholder workshop
Workshoppen omhandler fremtidens læringsmiljø og åbenplanskolens afløser, herunder problematikker i forbindelse med åbne læringsmiljøer. Hvordan undgår man eksempelvis at åbne miljøer ender i et støjhelvede?

Workshoppen vil generelt set problematisere de rum, der i dag bruges til læring, men som ikke har ændret sig siden pædagogikken var væsentlig anderledes end i dag. Bør rummene ikke ændre sig i takt med pædagogikken, så de kan understøtte pædagogikkens udfoldelse og ikke være en hindring? Og er dette overhovedet realistisk i praksis? Disse spørgsmål og mange flere vil oplægsholder Klaus Holm Jensen komme omkring og samtidig lægge op til debat. På workshoppen vil der bl.a. være eksempler fra Ørestadens Gymnasium og Heimdalsgades Skole i København.

Læs mere om konferencen her




 
 
 

Workshop

Kant Arkitekter 

afholder en af dagens workshops med temaet ’Fremtidens læringsmiljø – åbenplanskolens afløser



Workshopleder og oplægsholder:

Klaus Holm Jensen, adm. dir, arkitekt maa


Kontakt:
klaus.holm@kant.dk
7732 5702