undervisning / daginstitution

Rymarksvej

Beliggenhed /
Rymarksvej 131, Kbh Ø
År /
2015-2017
Areal /
995 m²
Byggesum /
22 mio. kr.
Bygherre /
Københavns Kommune, ByK
Arkitekt /
KANT arkitekter A/S
Landskabsarkitekt /
Active City Tranformation (ATC) & Thing & Brandt Landskab
Ingeniør /
Niras A/S
Entreprenør /
Ason A/S
Rolle /
Totalrådgiver: Brugerproces, skitsering, projektering, budgetstyring, fagtilsyn og byggeledelse

 

Bæredygtighed og bevægelse går op i en højere enhed i Idrætsbørnehaven
Rymarksvej

 

 

Udflytterbørnehaven på Rymarksvej har en tæt relation til Danmarks Idrætsforbund og formidler gerne sit koncept via foredrag og idrætspædagogisk idegrundlag. Derudover har institutionen yderligere et særkende som udflytterbørnehave med tæt adgang til både skov, sø og park. Den hidtidige institution på stedet brændte ned og efterlod en tom byggegrund. Tidligere indeholdt institutionen fem grupper og optog ca. 534 m² af den i alt ca. 3.100 m² store grund. Den nye daginstitution kommer til at rumme syv grupper og vil optage ca. 1.100 m².

Læs mere

Idrætsbørnehaven er et pilotprojekt indenfor certificeringsordningen DGNB, der gør bæredygtighed målbart. Institutionen er opført efter Green Building Council Denmarks principper om bæredygtighed, hvilket har haft betydning i forhold til blandt andet materialevalg, holdbarhed og vurdering af levetidsomkostninger. De bæredygtige principper har været på dagsordenen i hele planlægnings- og byggeprocessen – lige fra det indledende idéoplæg og byggeprogram til udførelse.

  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide

”Vi har skabt en bygning, som er konsekvent i sit materialevalg, som er robust og forholder sig aktivt til sine brugere. Den skal kunne tåle at blive brugt”

- Uffe Bay-Smidt

Børnehaven kombinerer tre rumligheder; nærværet i den
enkelte lille ”stue”, de større multifunktionelle bevægelseszoner
samt udearealerne, som indbyder til leg og aktivitet. Dermed
er der skabt gode fysiske rammer for at arbejde med børnene
i både mindre og større grupper. Og ved at åbne facaden
mod udearealerne, både fra stuer og fællesrum, skabes
en umiddelbar adgang til udearealerne, som understøtter
institutionens fokus på idræt og bevægelse.